Vi tilbyder
Fodbold i alderen U5 til 50+, alle er velkomne. Vi er en breddeklub med plads til alle.
I takt med at Solbjerg vokser, bliver vi naturligvis også flere og flere medlemmer i fodboldafdelingen.
Vores mindste drenge og piger i 3- og 5-mandsrækkerne træner og spiller kampe på banen ved skolen. De større drenge og piger, der spiller i 8-mandsrækken, spiller på ”Bagerbanen” der ligger bag tennisbanerne ved skolen.
Vores 11-mands Seniorhold (+16) og Old Boys-hold (+32) spiller på Lundbjergvang. Her er omklædning og et mindre klublokale, der kan bruges til sociale arrangementer for de forskellige hold.
Faciliteter
Vi har græsbaner ved skolen i midten af Solbjerg, samt på Lundbjergvang der ligger mellem Gl. Horsensvej og Solbjerg Hovedgade.
Bolden triller hele året i Solbjerg; om vinteren er der mulighed for indendørstræning og futsal i hallen og i gymnastiksalen for de mindste.
Grusbanen på Lundbjergvang er med lysanlæg, så der er også mulighed for udendørstræning uden for græssæsonen.
I takt med der bliver flere og flere kunststofbaner i området, tilbyder vi kunstgræstræning i vinterhalvåret for vores ældste børne- og ungdomshold.
Der er mulighed for deltagelse i indestævner, futsalstævner og vinterturneringer.